søndag, juli 17, 2005

Hjemvendt fra ferie i Tjekkiet

Vi har haft en dejlig uge i det vestlige Bøhmen i Tjekkiet. Vi havde lejet et hus i den lille landsby Mecin. Det viste sig at være et pragtfuldt hus med lukket have og vores egen lille swimmingpool, til stor glæde for Olivia. Herfra kørte vi ud i lokalområdet der er præget af landbrug og skovbrug. Vi besøgte to større byer Klatovy og Plsen, et par af de mange middelalder borge i området og et enkelt jagtslot fra 1500-tallet. Strikkemæssigt er Tjekkiet ikke nogen stor oplevelse. Jeg var inde i et par garnforretninger og det var fuldstændig som at træde 25 år tilbage i tiden. Der var stort set kun kunstofgarner af forholdsvis ringe kvalitet og så nogle enkelte bomuldgarner der ikke var særligt spændende, strik er åbenbart ikke stort i Tjekkiet.

Men det blev nu en aktiv strikkeferie for mig alligevel. Jeg havde pakket strikkekurven med Jazz og med vilje kun Jazz. Jeg sad hver morgen og nød min morgenkaffe på terrassen før resten af familien vågnede. Der sad jeg og hyggede mig med mit strikketøj mens småfuglene fangede insekter i græsset og solen skinnede ud over bakkerne. Det var pragtfuldt!

Og noget blev det da til, jeg er vel omkring halvvejs med blusen, det synes jeg selv er rimelig godt gået.

Her ligger Jazz så udstrakt. Ærmet er til højre og rygstykket er kommet forbi haludskæringen.

Her har jeg lagt blusen sammen for bedre at visualisere hvordan den færdige bluse bliver (der kommer også striber for enden af ærmet).

Vi kom hjem lørdag aften og i dag har jeg så haft behov for at strikke på noget andet end Jazz, desuden har jeg jo også haft behov for at sidde i min egen have :-)

Det blev til noget andet Uruguay garn, Handspun Bulky. Inspireret af det lille lyseblå tørklæde i bogen Skønne Sjaler bliver det et kort bredt tørklæde der skal holdes sammen af en nål af en slags (den finder vi på senere)

Jeg valgte et andet mønster en det fra Skønne Sjaler, det var lidt for kedeligt til min smag. Valget faldt på Fan-Pattern plus Twist-Stich cable fra bogen Lavish Lace - Kniting with Hand-Painted Yarns af Carol Rasmussen Noble og Cheryl Potter (kan lånes på biblioteket). Tørklædet bliver 40 cm. bredt og 1 nøgle rakte til 50 cm. på p. 9. Jeg har kun 2 nøgler i denne farve så det bliver altså max. 1 meter langt, jeg har ikke rigtig bestemt mig endnu, men jeg tror nok at jeg holder ved de 90 cm. og så bruger resten til en hæklet blomst som så kan limes på en brochenål som lukketøj.

Nærbillede af mønsteret.

2 Comments:

Anonymous britt said...

Anne, din Jazz er bare SÅ vidunderlig! Og det nyder noget så vidunderligt med morgenstemningsstrik....
:-) Britt

9:59 PM  
Anonymous Bente B said...

Jazz ser jo så utrolig flott ut!!!! Herlig mønster, herlige farger :o))

12:12 AM  

Send en kommentar

<< Home