torsdag, juni 30, 2005

En slå-om bluse skal man jo ha'

Når man er en pige på 7 år, så kan man jo nærmest ikke leve uden en slå-om bluse, hvis den vel og mærke er strikket i yndlingsfarven lysblå/tyrkis. Det var et hurtigt lille projekt i glatstrik og retstrikkede kanter. Det kan jo være at der engang kommer pynt på, det kan også være at der ikke gør ;o)

Enkel og yndig. Olivia er på sommerferie i denne uge hos bedste-mosteren på Fyn, mon ikke hun bliver glad når hun kommer hjem?

Jeg forventer garnleverance fra Uruguay i morgen, indtil da strikker jeg videre på Kiri sjalet, det strikkede jeg også på sidst jeg ventede på garn fra det Sydamerikanske. Hvis jeg ofte nok får disse små venteperioder bliver jeg vel tilsidst færdig med sjalet :o)

tirsdag, juni 28, 2005

På pindene

Jeg strikker på en slåom bluse til Olivia i lys blå/tyrkis blandings mohair fra Netto. Det er et lille hurtigt projekt, startet i weekenden og forventes færdigt lige om lidt :o)

fredag, juni 24, 2005

Færdiii...

Så blev jeg endelig færdig med den multifarvede sommerbluse. Det er et noget tættere snit end jeg normalt strikker, men den er faktisk ikke så tosset endda ;o)

Sommerbluse med hulmønster i multifarvet Lace Weight fra Handpainted Yarn, Uruguay. Jeg var jo ikke sikker på om jeg ville kunne lide de der farveskift, men nu synes jeg egl. at den er lidt rå, på en ret feminin måde - hm... Nå pointen er at jeg kan li' den.

Med en hvid t-shirt lagt ind i blusen er det lidt nemmere at se hulmønstret.

søndag, juni 19, 2005

Nu filter det for vildt

Jeg lagde ud med i morges at filte et kvadrat, der overhovedet ikke blev kvadratisk og som heller ikke blev jævnt, men derimod blev fuld af huller og med en meget ujævn overflade. Et ikke særlig vellykket forsøg.

Meeennn, jeg taber jo ikke sådan modet ved en lille smule modgang. Næ nej, man skal op på hesten igen. Og for ikke bare at gentage det samme dumme forsøg, så synes jeg selvfølgelig at jeg skulle udfordre mig selv og filte noget i form. Ikke alt for svært selvfølgelig, men noget hvor der skulle være hulrum i midten. Det blev en kaffevarmer og jeg synes faktisk at det lykkedes rimelig godt. Jakob synes at overfladen er lidt for ruflet, men jeg synes nu ikke at det er så slemt. Jeg brugte formplast som indlæg i midten og forfiltede i tørretumbleren, mest fordi min erfaring fra i formiddags med at rullefilte bestemt ikke virkede tilfredsstillende. Denne gang fik Olivia mulighed for at øve sig i kasteteknikken, den skulle krympes ret meget, så der blev rigtig kastet rundt med den. Puh hvor det sviner, men heldigvis foregik det i haven, så er det jo til at have med at gøre.

Den blev da fin, selvom overfladen er rimelig rustik så synes jeg da fint at den går an. Der er hul i toppen så presse-kandens pind kan stikke op igennem mens kaffen trækker. Den originale model står til venstre i billedet.

lørdag, juni 18, 2005

Første filteforsøg

Så skulle vi prøve at filte for første gang. Olivia og jeg gik igang med at lægge uldtotter op på bomuldsgaze for at filte et sjal/tørklæde efter nuno-metoden. Vi startede med ca. 2,5 meter gaze i 90 cm. bredde. Det færdige resultat ses herunder, nu er det ca. 1,7 m. langt og ca. 60 cm. bredt. Da det jo selvfølgelig er et sjal til Olivia er det friske farver efter pigens smag og vi er faktisk ok tilfredse med resultatet. Vi skal helt klart prøve noget mere filtning.

Tørklædet er stort nok til at blive båret som sjal og tyndt nok til at blive båret som tørklæde om halsen.

Tørklædet i fuld størrelse her hængt op i en busk.

Her er et nærbillede hvor man kan fornemme strukturen.

søndag, juni 12, 2005

På pindene


Selvom tiden har været knap på det seneste, så er der jo altid noget på pindene. Foruden et par sjaler der ikke er værd at vise frem endnu, så har jeg jo gang i mit flerfarvede Lace weight garn fra Uruguay. Lige umiddelbart ligner det jo nok et eller andet rib mønster, men det er altså lodrette hulrækker først tæt og senere mindre tæt. Jeg er nu ved at være nået til at skulle sætte delene sammen, det er meningen at det bliver en raglan model. Som sådan er modellen rimelig tætsiddende tror jeg nok, nu får vi se om det blive en brugbar bluse eller bare et morsomt eksperiment. Jeg har ikke helt bestemt mig for hvad jeg skal synes endnu :o)

Ridestævne


Så har Olivia også prøvet at deltage i klubmesterskabet i dresur. Hun fik ikke nogen præmie, men jeg synes bestemt at hun klarede sig rigtig flot.

Nu løber trækkeren mest ved siden af og fortæller hvilken vej de nu skal ride, mens Olivia faktisk selv styrer både tempo og retning. Rigtig flot.

fredag, juni 10, 2005

Længe siden...

Det er jo efterhånden længe siden jeg har opdateret sidst, så nu synes jeg lige jeg vil skrive lidt om, hvad jeg får tiden til at gå med (altså udover at passe mit arbejde :-))

Olivia, min lille prinsesse har haft fødselsdag. Så i søndags havde jeg 19 voksne og 9 børn til frokost og lagkage, der kom forøvrigt lige 2 voksne og 2 børn mere om eftermiddagen. Selvom det jo var lidt kaotisk med 30 mennesker i stuen, så gik det rigtig fint. Alle hyggede sig vist gevaldigt og Olivia var lykkelig. Hun fik sandelig også mange og fine gaver!

Onsdag den 8. juni på selve dage hvor Olivia rundede de 7 år hentede vi alle pigerne i Olivias klasse i skolen og hjem til boller, lagkage, skattejagt, ispinde og gå-hjem slikposer. De er 8 piger i klassen men det lyder som om de er 28 ;-) Det gik også rigtig fint, det var en forrygende fest med masser af larm, leg og sjov. Og igen fik min prinsesse rigtig gode gaver.

Nu her sidst på ugen kan de voksne i vores lille kernefamilie godt mærke at vi er lidt trætte og brugte. Så i denne weekend skal vi altså have slappet ordentligt af.